Kroppen er sjælens tempel.
Kroppen er opdelt i 18 zoner, som du lærer at massere og rense med en særlig Kropspsykologisk Selvmassage teknik. Du får adgang til dybere niveauer i kroppen, end nogen anden massageform giver mulighed for.
Er du massageterapeut eller på vej til at blive det, lærer du, hvad dine egne hænder kan udrette, og du får opbygget en sensitivitet, som uundgåeligt vil berige din klientorienterede massage. - Kroppen er sjælens tempel.
Du får et enestående kendskab til kropspsykologien, og du lærer på en overskuelig og praktisk måde, hvor forskellige følelser og psykiske tilstande sætter sig i kroppen.
Hvis dit fokus først og fremmest er selvudvikling, er Nordlys Karmamassage en smuk retræte, hvor du får tid til fordybelse og reflektion. Vi arbejder en stor del af tiden i stilhed. Du får tid til dig selv, og du får hele tiden oplæg til meditationer og selvfordybelse. Mange har i årenes løb gentaget dette kursus alene for at gå i retræte.
Nordlys Karmamassage er et afbalanceret koncept, hvor der også arbejdes med clearingsamtaler, der indgår hvileperioder, musik, power walking i naturen, kreative udtryk, øvelser og praktiske opgaver.
Maden står på bordet. Der indgår en udrensende vegetarisk diæt, og den bliver serveret. Bortset fra nogle få praktiske opgaver skal du kun beskæftige dig med dig selv.
Forudsætning: Nordlys Grundformen eller efter aftale
Varighed 6 dage / 54 timer