Det er en fantastisk oplevelse at modtage dejlig og nænsom massage. Oplevelsen bliver endnu større, når du modtager den af din partner.
Massage-glæde for par.
Det er en fantastisk oplevelse at modtage dejlig og nænsom massage. Oplevelsen bliver endnu større, når du modtager den af din partner.
”Massage-glæde for par” er 4 dage for jer, som ønsker behagelig tid til afslapning og ny inspiration i jeres parforhold. Sammen med din partner har du nu mulighed for at nyde nogle fredfyldte og inspirerende dage på NORDLYS i skønne Silkeborg. Du og din partner lærer at give hinanden wellness gennem en række forskellige former for massage. God massage kan gøre underværker i jeres forhold og kan lempe stress og uddybe jeres nonverbale kommunikation.
Vi lægger vægt på, at I lærer at udvikle indfølende berøring, og at I træner jer i at give ærligt udtryk for, hvad I hver især har brug for. Kurset giver jer tid til at lære og nære hinanden på en helt ny måde. Der bliver sessioner i grundlæggende beroligende øvelser, oplæg og korte demonstrationer af massage, vejledning og masser af tid til praksis.
I lærer nogle enkle NORDLYS Massageteknikker og nogle Ayurvediske (indiske) teknikker, som ikke kræver særlige forudsætninger og er nemme at bruge i praksis, når I kommer hjem.
Det er vigtigt, at I ikke har andre aftaler om aftenerne under kurset. Der vil være opgaver om aftenen, og det er vigtigt, at I i disse dage har tid til og fokus på hinanden.
Forudsætning: Parvis tilmelding, men derudover skal I bare have lyst til at massere hinanden og lyst til at have nogle dejlige og intense dage sammen.
Varighed: 4 dage