|
|
 |
 |

Stenmassage
 Massageterapi, hvor der anvendes varme og kølige sten til at give en dybtgående, terapeutisk, afslappende, helende og udrensende behandling. Samtidig opnås en utrolig god jordforbindelse og følelsen af masser af ny energi. |  |
Stenmassage - et 4-dags kursus
|
 |
|
Hvad er Stenmassage? Stenmassage varierer fra klient til klient. To behandlinger er sjældent ens. En klassisk stenmassage behandling indledes med at modtageren ligger på ryggen på to rækker sten, som skal arbejde på de store rygmuskler. Efter en åbning af kroppens overordnede energifelt, evt. kombineret med en visualisering eller guidet meditation placeres sten på særlige chakrapunkter foran på kroppen samt i håndflader og ved fødder. Derefter begynder den egentlige massage med varm olie, hvor terapeuten arbejder med sten i hænderne. Generelt for Stenmassage er, at der arbejdes med lange dybe strøg hen over led og over store dele af kroppen for at promovere en følelse af længde, fylde, rummelighed og sammenhæng. Der arbejdes med både varme og kolde sten.
De fleste beskriver oplevelsen som blid men samtidigt utroligt dybtgående. Senere vil stenene under ryggen blive fjernet og modtagerens ryg og ben behandles. Det er muligt at lave en helende massage med andet end traditionelle krystaller, alle sten har en vibration. Men de er også en stor hjælp for massageterapeuten. Som behandler kan man opnå store resultater uden at overbelaste og slide på hænder og fingre.
Det oprindelige grundlæggende kursus i Stenmassage er en dybdegående helende massage. Her lærer du anvendelsen af varme og kølige sten (termoterapi), energiafbalancering og afspænding, samt hvordan du masserer hele kroppen med stenene.
Om Stenene Stenene kommer, som den lava de oprindeligt var, direkte fra jordens indre og er millioner år gamle.
Basalt - de varme sten Basaltstenene består bl.a. af feltspat, kisel, jern og magnesium, og er oprindelig vulkansk lava som efter afkøling har ligget i et flodleje, hvor de opnåede den glatte kartoffel-lignende form og størrelse. Grundet det høje niveau af magnesium og jern, kan de holde varmen i meget lang tid og frigiver den kun langsomt.
Marmor - de kølige sten Marmorstenene er skabt af materialer der engang var levende og som primært bestod af calcit og kalksten. Marmorsten er lettere end basalt. De er naturligt kølige på overfladen og bruges til at fjerne varme fra kroppen. De kan være farveløse eller hvide, men findes også i alverdens farver - helt eller delvist som "årer". Farverne opstår ved aflejring af forskellige mineraler i vandet samt resterne fra døde havdyr, søpindsvin, skaldyr samt koral. Stenene er specialfremstillet og håndslebne til Stenmassage.
Underviser: Helle Dueholm
KURSUSFAKTA Forudsætning: Uddannelse indenfor massage, kendskab til anatomi og fysiologi. Varighed: 4 dage ~ 33 timer
Massageolie, flasker, duftolie m.m. kan købes via Nordlys Butikken.
MasterClass for Stenmassører
Vi vil gennemgå min. to forskellige massager rettet specifikt til denne gruppe klienter. Desuden vil vi udveksle oplevelser, som vi hver især har haft med stenmassage, og du vil få en model til at forstå, hvordan sten, stress og nervesystem arbejder sammen. Derudover vil du få input til, hvordan du kan massere mave- og brystregion – et område vi ikke dækkede på grundkurset. Med andre ord: to dage fyldt med at give og modtage stenmassager - nye massageteknikker – nye muligheder for at udvide dine stenbehandlinger. ................................... Hvis du har særlige interesser eller emner, som du gerne vil have genopfrisket, så skriv til mig på helle@stenmassage.dk før kurset, så skal jeg prøve at tilgodese så meget som muligt. Der vil helt ekstraordinært være mulighed for at bestille en individuel behandling hos mig mandag den 19. eller torsdag den 22. oktober 2009. Sessionerne varer ca. 1½ time og koster 750,- kr. Bestilling af behandling foregår direkte hos mig enten pr. mail helle@stenmassage.dk eller på tlf 26 20 39 28.
|
|
|