Gå til forsiden


Medlemslogin
Brugernavn:
Adgangskode:





Udskriftsvenlig side TilbageTilbage til forsiden

Nordlys Massage Grundformen

Nordlys Massage Grundformen er et selvstændigt kursus, for alle som har lyst til at lære massage og ønsker at opleve massagens verden. Udover massagen får du en introduktion til, hvordan man intensiverer sin personlige udvikling.
Efter kurset kan du give en fuld kropsmassage efter Nordlys Massage Grundformens principper.

Der kræves ingen specielle forudsætninger for at deltage på dette grundkursus i Nordlys Massage. Alle, som har lyst, kan lære at massere.

Grundformen er en overordnet fremgangsmåde, som binder hele Nordlys Massage® systemet sammen. Nordlys Massage Grundformen blev udviklet af Anne & Philip Neess i årene omkring 1980 og har vist sig at være en overordentlig sikker og effektiv metode, som tusindvis af mennesker har lært.

Anne viser massage af ryg - armeUndervisningen er intens og varieret og skifter mellem teoretiske oplæg, praktisk massagetræning, øvelser, erfaringsdeling, spørgsmål og svar. Du lærer, hvordan man opbygger en massagesession, kommer på bølgelængde med modtageren og åbner massagen. Herefter lærer du ,hvordan man systematisk masserer benene, ryggen, hovedet, armene og forsiden af kroppen, for til sidst at skabe en harmonisk afslutning af massagen, så klienten føler sig samlet og hel.

Sikkerheden omkring en massage er et kapitel for sig. Vi gennemgår de forholdsregler, man skal tage i relation til massage, og du lærer, hvornår det er hensigtsmæssigt at give massage, og hvornår du ikke må massere eller fx. bør henvise til en professionel Massageterapeut. Du lærer, hvordan du passer på sig selv, når du skal give massage, og vi gennemgår brugen af massageolier.

Klassisk og holistisk. Vi gennemgår den klassiske kropsmassages mest anvendte greb og strøg, og vi introducerer arbejdet med kroppens overordnede energisystem gennem Terapeutisk Berøring. Mennesket er en enhed, hvor krop, sind og sjæl hænger sammen, og respekten for denne helhed er Nordlys Massage Systemets udgangspunkt. I praksis kædes undervisningen sammen i fire massagesessioner, som udveksles på kurset, og som du direkte kan gå hjem og anvende på venner og familie.

Personlig udvikling. Udover massagen får du en introduktion til at arbejde med din egen udviklingsproces i relation til at give massage, og du får et oplæg til et personligt træningsprogram og grundlæggende Nordlys Meditationer.

... skulle du få lyst til lære endnu mere om massage, er Grundkurset også adgangsgivende til Massageuddannelsens Hovedmodul og en hel buket af kurser i Behandlingsteknikker og Videregående massage ...



Få mere information her
Bestil brochurerBestil brochurer Kursuskalender, oversigt over alle kurser, priser og tilmelding Køb ind i NORDLYS webbutik Her får du SVAR PÅ ALLE DINE SPØRGSMÅL Ring eller mail til kontoret

Brochurer 

Kursuskalender 

Nordlys webbutik

SVAR PÅ ALT håndbog

Personlig kontakt


NORDLYS · Almindsøvænget 4 · 8600 Silkeborg · Tlf 86 81 10 81 · nc@nordlys.dk